29. jan 1801 - Holmens hæderstegn
Holmens Hæderstegn blev indstiftet den 29. januar 1801 ved kongeligt åbent brev på Kong Christian d. VII’s fødselsdag. Hæderstegnet tildeles enhver mand eller kvinde, der er ansat i Søetaten eller ved Orlogsværftet og har forrettet tjeneste ved forsvaret i fulde 25 år efter sit fyldte 20. år. Baggrunden for indstiftelsen af Holmens Hæderstegn skal ses i Napoleon-tidens ufred, hvor vores søhandel led hårdt under stridighederne mellem Frankrig og England. Selv om englænderne tillod neutrale skibe at fragte gods til engelske havne, så betragtede franskmændene disse som lovlige priser og drev en ubarmhjertig kaperfart. Derved kom vores søfart i stor fare og regeringen besluttede derfor at indføre konvojsystemet. Ud for Afrikas kyst hentedes de hjemgående Ostindienfarere med deres rige ladninger. Capitain Steen Bille sendtes til Middelhavet med en eskadre for at ave de engelske og franske kapere, samt de berberiske sørøvere. På den måde blev skibsfarten beskyttet langs den europæiske Atlanterhavskyst. Derfor kom mange orlogsskibe i fart, og dette betød meget arbejde til skibsbyggerne på Holmen, hvilket gav mangel på arbejdskraft. Problemet var så alvorligt, at kongen den 12. december 1800 resolverede, at den håndværker, der mødte ved Holmens port inden klokkelyds ophør, samme dag ville få udbetalt en belønning på fire skilling, og den, der i 20 dage af en måned havde vist en sådan interesse for sit fag, skulle desuden tilkomme fem lys når hans kostportion uddeltes.