Dannebrog, Flagdage, Flagregler
Dannebrog 2019

Flagdage

Hejs aldrig flaget før kl. 08.00 og hal det ned senest ved solnedgang. På dage, hvor solen står op efter kl. 08.00, skal flaget først op ved solopgang. Flaget må aldrig være hejst efter solnedgang. Flaget må godt nedhales før solnedgang, hvis det er mest praktisk. Flagning om natten er tilladt, hvis flaget er belyst. Belysningen skal være monteret på flagstangen eller som projektør i umiddelbar nærhed, således at flaget er direkte belyst. Anden belysning, herunder gadebelysning, er ikke tilstrækkelig belysning. Standere skal ikke være belyst.

 

Påskedag, Pinsedag, Kristi Himmelfartsdag, Langfredag (på halv stang hele dagen)

 

1. jan - nytårsdag
Årets første dag; den dag, hvor året vender. Romerne begyndte det nye år 1. marts med udløb af februar, årets sidste måned. Den gamle tidsregning hænger stadig ved. Dagen blev fejret med fester, gaver og løjer. Samtidig med at kirken år 330 begyndte at fejre Kristi fødsel 25. december, indførtes fejringen af Kristi omskærelse otte dage efter. Denne helligdag, ligmed den 1. januar, faldt også sammen med det romerske nytår. Ved kristendommens indførsel i Danmark omkring år 1000 overtog vi sammen med den kristne kirke således en række oprindelige romerske nytårstraditioner - nytårsfesten og løjerne.
29. jan 1801 - Holmens hæderstegn
Holmens Hæderstegn blev indstiftet den 29. januar 1801 ved kongeligt åbent brev på Kong Christian d. VII’s fødselsdag. Hæderstegnet tildeles enhver mand eller kvinde, der er ansat i Søetaten eller ved Orlogsværftet og har forrettet tjeneste ved forsvaret i fulde 25 år efter sit fyldte 20. år. Baggrunden for indstiftelsen af Holmens Hæderstegn skal ses i Napoleon-tidens ufred, hvor vores søhandel led hårdt under stridighederne mellem Frankrig og England. Selv om englænderne tillod neutrale skibe at fragte gods til engelske havne, så betragtede franskmændene disse som lovlige priser og drev en ubarmhjertig kaperfart. Derved kom vores søfart i stor fare og regeringen besluttede derfor at indføre konvojsystemet. Ud for Afrikas kyst hentedes de hjemgående Ostindienfarere med deres rige ladninger. Capitain Steen Bille sendtes til Middelhavet med en eskadre for at ave de engelske og franske kapere, samt de berberiske sørøvere. På den måde blev skibsfarten beskyttet langs den europæiske Atlanterhavskyst. Derfor kom mange orlogsskibe i fart, og dette betød meget arbejde til skibsbyggerne på Holmen, hvilket gav mangel på arbejdskraft. Problemet var så alvorligt, at kongen den 12. december 1800 resolverede, at den håndværker, der mødte ved Holmens port inden klokkelyds ophør, samme dag ville få udbetalt en belønning på fire skilling, og den, der i 20 dage af en måned havde vist en sådan interesse for sit fag, skulle desuden tilkomme fem lys når hans kostportion uddeltes.
2. feb 1864 - Kampen om Mysunde
Kampen ved Mysunde var den første kamp i krigen i 1864. Landsbyen Mysunde havde sin betydning i overgangsstedet over floden Slien, og var en del af Dannevirke (*) fæstningsværket. Den 2. februar gik de preussiske styrker til angreb på byen, men efter en 6 times lang kamp trak preusserne sig tilbage igen, da det ikke var muligt at indtage de danske stillinger.
5. feb 1972 - Kronprinsesse Mary
Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary (født Mary Elisabeth Donaldsen) er født den 5. februar 1972, Hobart, Tasmanien, Australien.
6. feb - Prinsesse Marie
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie er født den 6. februar 1976 i Paris, Frankrig
10. feb 1920 - Afstemning i Sønderjylland
Årsdagen for folkeafstemningen i 1920. Afstemningen skete i to zoner, hvoraf 1. zone, stort set svarer til Sønderjyllands amt. Her stemte 75% af befolkningen for Danmark. Stemmedeltagelsen var over 90%. I et tilstødende område i Mellemslesvig, omfattende bl.a. Flensborg, var der folkeafstemning 14. marts 1920. Her stemte 80% af befolkningen for Tyskland. Grænsedragningen skete i henhold til de to folkeafstemninger. Folkenes selvbestemmelsesret var søgt realiseret, og 1920-grænsen består endnu i dag.
11. feb 1659 - Stormen på København
Årsdagen for svenskernes forsøg på at storme København i 1659. Iårene før havde uroen ulmet mellem Danmark og Sverige. 1. juni 1657 underskrev Frederik III krigserklæring, og der var atter krig om Østersøherredømmet. I løbet af det næste lille årstid bererskede svenskerne efter mange slag det meste af Danmark, og 15. februar var fjenden kun 22 kilometer fra København. Det kom til fredsforhandlinger og Danmark underskrev Roskildefreden 26. februar 1658. Freden blev brudt 7. august, da Karl X Gustav fortsatte felttoget med det mål en gang for alle at gøre en ende på Danmarks selvstændighed, men det store anlagte felttog gik i stå uden for Københavns volde. I syv måneder belejredes byen, for så 11. februar, under et forrygende snevejr, at blive stormet af den svenske hær. Men københavnerne holdt stand og afviste angrebet. Trods denne sejr tabte Danmark krigen. 26. maj 1660 sluttedes den såkaldte "Københavnrfred", hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bohuslän.
2. apr 1801 - Slaget på Reden
Årsdagen for søslaget på Reden. Under Napolionskrigene (1792-1815), som omfattede alle de europæiske stormagter, prøvede Danmark at holde sig uden for direkte kamphandlinger. 16. december 1800 indgik landet i et væbnet neutralitetsforbund med Rusland, Preussen og Sverige. Ved hjælp af flåden søgte Danmark at beskytte den frie sejlads gennem Øresund. Dette ophørte, efter at englænderne, under admiral Parker i 1801, gik ned gennem Øresund med en flåde på 53 skibe. Den danske flådeledelsemed admiral Olfert Fischer i spidsen var ikke forberedt til at møde en så stor flåde. Mange af de danske skibe lå aftaklede ved Holmen og var ikke kampklare. For dog at styrke søstriskræfterne blev de aftaklede skibe udlagt som flydende batterier mellem de faste forter. Mange af batterierne blev bemandet med frivillige, som for første og i nogle tilfælde sidste gang i deres liv kom til at stå bag en kanon. Om morgenen 2. april gik admiral Nelson til angreb, Som dagen forløb viste danskernes modstand sig stærkere end ventet, og admiral Parker signalerede til Nelson om at trække sig ud af kampen. Skønt Nelson befandt sig i en yderst dårlig position, valgte han at "sætte kikkerten for det blinde øje" og satte i stedet en forhandler i land. Denne underrettede kronprins Frederik om. at han skulle overgive sig. Hvis dette ikke skete ville englænderne være nødsaget til at sætte ild på de erobrede danske skibe, hvor besætningerne stadig var ombord Kronprinsen bøjede sig for det engelske ultimatum og underskrev fredstraktaten, hvori det kræves, at Danmark trådte ud af neutralitetsforbundet.
9. apr 1940 - Danmarks besættelse
Der flages på halv stang til kl. 12.02. (se afsnittet om flagning på halv stang). Årsdagen for den tyske besættelse af Danmark. 9. april 1940 om morgenen kl. ca. 4.15 blev den danske grænse ved Kruså overskredet af den tyske værnemagt. Samtidig blev der indsat tropper fra både søsiden og luften på en række vigtige strategiske punkter, og flere steder i Danmark kom det til direkte kamphandlinger. 16 danske mistede livet, 23 blev sårede. De tyske tabstal kendes ikke. Den tyske gesant meddelte 10 minutter efter angrebet, at den tyske besættelse var iværksat, fordi England og Frankrig havde til hensigt at inddrage Skandinavien i krigen. De tyske tropper ville derfor varetage beskyttelsen af Danmark, og hvis ikke kamphandlingerne blev indstillet øjeblikkeligt, ville det komme til luftbombardementer af København. Et hasteindkaldt møde mellem regeringen, kongehuset og forsvaret besluttede kl. 6.00 at indstille kampene og nedlægge våbene. Danmarks neutralitet var brudt, og den fem år lange besættelse var en realitet.
16. apr 1940 - Dronning Magrethe II
Hendes Mejestæt Dronning Magrethe II (Alexandrine Thorhildur Ingrid), Danmarks dronning siden 14. januar 1972. Født 16. april 1940 på Amalienborg, gift 10. juni 1967 i København med Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark, (født Hénri-Marie-Jean-Andrè de Laborde de Monpezat), født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig.
18. apr 1864 - Slaget ved Dybbøl
Årsdagen for stormen på Dybbøl i 1864, hvor danmark led nederlag. En veludrustet preussisk-østrigsk styrke på 57.000 mand angreb 3. februar den 40.000 mand store gammeldags udrustede danske hær ved Danevirke. Ved den indledende træfning vandt fjenden kun en del af forterrænet. I erkendelse af at situationen var uholdbar, besluttede det danske krigsråd 5. februar 1864 at opgive Dannevirke uden kamp og trække hæren nordpå til Dybbøls 10 skanser. På trods af skansernes dårlige stand, forældet udrustning og kraftig beskydning fra de preussiske styrker, holdt den danske hær stand i seks uger. Skanserne stormedes 18. april og blev først opgivet efter hårde kampe, og den danske hær blev overført til Als. Der blev nu våbenhvile og forhandlinger om fred i London, men konferencen brød sammen 25. juni og krigen blev genoptaget. Als faldt 29. juni. Det samlede danske tab i krigen blev 3100 døde, 3200 sårede, 7000 fanger og 1000 desertører. 20. juli sluttedes våbenstilstand, og den endelige fred med tabet af de tre hertugdømmer: Slesvig, Holsten og Lauenborg blev underskrevet i Wien 30. oktober. Dybbøl Skanse og Dybbøl Mølle blev siden stærke nationalsymboler på dansk udholdenhed og trofasthed.
29. apr 1944 - Prinsesse Benedikte
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid, født 29. april 1944 på Amalienborg, gift 3. februar 1968 på Fredensborg Slot med Hans Kongelige Højhed Richard Casimir Karl August Konstantin, Prins til Sayn-Wittgenstein-Berleburg, født 29. oktober 1934 på Berleburg.
5. maj 1945 - Danmarks befrielse
Årsdagen for Danmarks Befrielse efter fem års tysk besættelse. I løbet af foråret 1945 var engelske og amerikanske styrker trængt langt op i Nordtyskland, og Tysklands sammenbrud var nært forestående. Kapitulationsforhandlinger blev indledt på Lüneburger Heide, feltmarskal Montgomerys hovedkvarter 3. maj. Dagen efter underskrev admiral von Friedeburg den betingelsesløse kapitulation for de tyske tropper i Danmark, Holland og Nordtyskland med virkning fra 5. maj kl. 8.00. Nyheden hørtes 4. maj om aftenen kl. 20.34 i radioen fra B.B.C., oplæst af den danske journalist Johannes G. Jørgensen. fredsbudskabet førte øjeblikkelig til glædesfest over hele landet. Mørklægningsgardiner blev revet ned, man satte levende lys i vinduerne, og frihedskæmperne med det stribede armbind viste sig i gadebilledet. Kapitulationen på Bornholm skedte på grund af tysk vægring først 9. maj 1945 efter forudgående bombardementer og landsætning af russiske tropper.
26. maj 1968 - Kronprins Frederik
Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik Andrè Henrik Christian, Født 26. maj 1968 i København.
5. jun 1849 - Grundlovsdag
Årsdagen for vedtagelsen af Danmarks første grundlov 5. juni 1849. Danmarks Riges Grundlov, som den rettelig hedder, indeholder regler for statens styre og borgernes rettigheder. Grundloven står over andre love og kan ikke ændres ved almindelig lov. Den første grundlov af 1849 overførte den lovgivende magt fra kongen til to folkevalgte kamre, folke- og landstinget. Valgretsalderen fastsattes til at gælde mænd ældre end 30 år. I 1866 ændredes grundloven, så valgbarhed og ret til en plads i landstinget næsten kun var muligt at opnå for godsejere. Dette ophævedes igen i 1915, hvor kvinderne ligeledes fik valgret. Landstinget forsvandt ved den sidste grundlovsændring i 1953, hvor ombudsmandsinstitutionen også blev indført. Grundloven består af 11 afsnit, omhandlende bl.a. regeringen, folketinget, folkekirken, regentens stilling og beføjelser, valgbestemmelser m. v.
7. jun 1969 - Prins Joakim
Hans Kongelige Højhed Prins Joachim Holger Waldemar Christian, født 7. juni 1969 i København.
11. jun 1934 - Prins Henrik
Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark (født Henri-Marie-Jean-André greve de Laborde de Montpezat), født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig. Gift med Dronning Magrethe II 10. juni 1967.
15. jun 1219 - Valdemars dag
Valdemarsdag er dansk nationaldag for slaget ved Reval (Tallin) i Estland 1219. I 1219 var der travlhed ved de danske kyster. Kong Valdemar Sejr var ved at samle en slagkraftig hær for at indlede et korstog mod de hedenske estere. Hæren landsættes ved Lyndanisse, som hurtigt blev indtaget. 15 juni kastede esterne sig i ly af mørket over den danske lejr. Det kom til kamp, hvor esterne led et stort nederlag. Det var under slaget ved Lyndanisse, Dannebrog i følge myten faldt ned fra himlen. Ideen til flagdagen kom fra Danmarks-Samfundet, der blev stiftet i 1908. Siden 1912 har Danmarks-Samfundet solgt de kendte små Dannebrogsflag på Valdemarsdag. Overskudet finanserer uddelingen af flag og faner til skoler, spejderkorps, foreninger o.s.v.
21. juni Grønlands nationaldag
Der flages med det grønlandske flag Erfalasorput.
1. jul 1677 - Slaget i Køge bugt
Årsdagen for den danske flådesejr i Køge Bugt. Niels Juel havde lagt sig i en linie mellem Stevns og Falsterbo med 24 orlogsskibe. Her havde han størst manøvrefrihed og kunne også udnytte kendskabet til det trange farvand. Han havde underretninger om, at generaladmiral Tromp nærmede sig danske farvande med en hollandsk flåde nordfra. I hele juni lå man og kompletterede udrustningen, samtidig med at krydsere var udsendt for at følge de svenske flådebevægelser. Den 24. juni lå svenskerne til ankers ved Møen og danskerne ved Stevns. Den 30. juni fik flåderne føling med hinanden, og dagen efter stod så slaget i Køge Bugt, hvor på den ene side, svenskerne havde 18 orlogsskibe, 12 fregatter, 6 brandere og 11 mindre skibe og på den anden side danskerne 16 orlogsskibe, 9 fregatter, 2 brandere og 7 mindre skibe. Sammenlagt kunne svenskerne mønstre 1624 kanoner og 9200 mand mod danskernes 1422 kanoner og 6700 mand. Slaget i Køge Bugt blev kulminationen til søs i den Skånske Krig.
6. jul 1849 - Slaget ved Fredericia
Årsdagen for den danske hærs sejer ved Fredericia under Treårskrigen 1848-1850. Den danske hær blev indesluttet af fjendens styrker, som havde gravet skyttegrave og skanser tæt ind til byen. Byen kom, særligt i dagene 16. - 19. maj 1849, under meget kraftig bombardement. Op til 6. juli 1849 var der sket store overførelser af tropper og materiel fra Fyn til Fredericia, og under general Bülows ledelse iværksattes et overrumplende og sejerrigt modangreb. Kampene var meget hårde, og der kæmpedes mand til mand i skyttegravene. Den danske tabsliste talte 496 døde, 1277 sårede og 94 savnede. Nederlaget for de slesvig-holstenske styrker ledte 10. juli til våbenstilstand, og Sønderjylland blev gjort til en demilirariseret zone. 2. juli 1850 underskrev preusserne en fredaslutning, mens slesvig-holstenerne fortsatte krigshandlingerne.
25. jul 1850 - Slaget ved Isted
Årsdagen for den danske sejer ved Isted, det største slag, der er udkæmpet i Norden. Efter våbenstilstanden, opnået efter slaget ved Fredericia 1849, rykkede både danske og slesvig-holstenske styrker ind i Sønderjylland. Slaget ved Isted var et af de blodigste under Treårskrigen 1848-1850. Her udkæmpede en dansk styrke under ledelse af General Krogh og en slesvig-holstensk under General Willisen et slag over en 20 km. lang front. På trods af stor forvirring på slagpladsen var udfaldet sejerrigt for danskerne. Slaget var meget voldsomt med store tab på begge sider. 27. juli nåede de danske styrker Dannevirke. Selvom slesvig-holstenerne led nederlag ved Isted, fortsatte de kampene.
29. jul Færøernes nationale festdag
Der flages med det færøske flag Merkið.
5. sep 1948 - Udsendte soldater
5. september er flagdag for Danmarks udsendte. Her flages til ære for alle de soldater, der har været udsendt på internationale missioner for Danmark siden 1948. Personkredsen følger samme afgrænsning som det monument over Danmarks internationale indsats, der er opstillet på Kastellet. Initiativtager bag flagdagen var overkonstabel Kim Eg Thygesen [1], som startede sin værnepligt ved Prinsens Livregiment i Skive tilbage i 2003, blev udsendt til Kosovo i 2004/05 på hold 11 og efterfølgende til Afghanistan Helman hold 1 2006 & 8 2009 med Bornholms Letopklarings Eskadron. Han begyndte af samle opbakning til flagdagen via internettet i 2006. Idéen vandt gehør på Christiansborg, og efter en del diskussion om valg af dato blev flagdagen i marts 2009 officielt vedtaget af forligspartierne bag forsvarsforliget for 2004-2009. For at opnå størst mulig tilslutning valgtes en “neutral“ dato, dvs. ikke årsdagen for en historisk begivenhed. Dansk Folkeparti havde ellers talt varmt for 29. august, hvor Danmark i 1943 opgav samarbejdspolitikken med Nazityskland, mens Venstre foretrak 31. august, hvor korvetten Olfert Fischer i 1990 blev sendt af sted til Den Persiske Golf som led i Golfkrigen.
4. okt 1850 - Stormen ved Frederiksstad
Årsdagen for de slesvig-holstenske styrkers mislykkede storm på Frederiksstad, Treårskrigens (1848-1850) sidste store slag. Frederiksstad var blevet erobret uden større tab af den legendariske norske oberstløjtnant Hans Helgesen: "Helten fra Frederiksstad". bl.a. kendt for sin frygtløshed og sin desynderlige fremtoning: barhovedet, upudsede støvler, lang pibe og krumsabel. Byen kom under belejring og måtte udstå flere dages kraftig bombardement af fjenden. Det meste af byen blev skudt i brand og forsvarsværker ødelagdes dagligt for at blive udbedret om natten. 4. oktober satte den slesvig-holstenske general Willisen ind med et stort bombardement, de danske soldater talte op til 40 fjentlige skud i minuttet. Hen på eftermiddagen ved fem-tiden gav Willisen signal til angreb. Slaget bølgede frem og tilbage, men kl. 23.00 stod det klart, at den stærkt overtallige angrebsstyrke ikke kunne indtage byen. Angrebet gik i stå, og næste morgen var de fjentlige styrker trukket sydpå.
25. dec - Juledag
Helligdag for Kristi fødsel. Da man ca. år 330 flyttede fejringen af Kriste fødsel, Ham, som kommer med lyset, fra 6. januar til 25. december, kom der et sammenfald med romersk festdag for solens genkomme i årets mørkeste tid. I Norden er julen oprindelig en hedensk offerfest:midvinterfesten og i Danmark blev den holdt i slutningen af januar eller begyndelsen af februar. Selve ordet jul skal vist nok tages bogstavelig som hjul, i betydningen at året drejer, og nu går det mod lysere tider. Det øldste vidnesbyrd om julefesten er fra ca. 875 og refererer til en julefest, hvori Harald Hårfager deltog. I hedensk tid "drak og legede man jul", Da Danmark blev kristen i årene omkring 1000 optogs dele af den gamle hedenske fest i den kristne helligdag. Vores dages jul er derfor en skønsom blanding af både kristendom og hedenskab.