Teknik og medie

For at kunne ramme de visuelle virkemidler præcist, skal de tekniske specifikationer være på plads. Derfor skal de grafiske opsætninger, som bliver til jeres reklamematerialer, laves ud fra konkrete specifikationer, så I får de bedste resultater.

Farver

CMYK farvesystemet er ofte det system, man bruger til at lave tryksager, uanset hvilket materiale det skal laves på. Det er et af de farvesystemer, der giver de bedste toner og nuancer, når et emne skal laves om til tryk. Mens det bedste system på digitale kanaler er RGB, er CMYK det foretrukne på print for at ramme farvernes toner og nuancer bedst muligt.

Også hos Visuel Print er de filer vi modtager til tryk lavet som CMYK farver.

Justering af farver

Skal farverne matche et andet trykt materiale, kan de justeres ind i det nye materiale med udgangspunkt i en farveprøve, som sendes til os. Vi optimerer og justerer det nye print efter det ønskede resultat, og laver også tillæg til en valgt konfektionering af et banner.

Opløsning til trykt materiale

Filer til tryk skal laves i en opløsning på 300 dpi for at stå skarpt på det materiale de trykkes på. På digitale medier er 72 dpi nok, men når et materiale skal trykkes, skal opløsningen være højere for at alle visuelle elementer som billeder og grafik står skarpt.

Tekster og fonte

For at sikre, at tekster og fonte også står skarpt ved trykning, skal de omdannes til kurver via Illustrator eller InDesign. Hvis ikke det er muligt at gøre, kan de pågældende fonte i materialet sendes sammen med materialet.

Billeder

Billeder kan trykkes i meget store formater. Fra det store vægbanner til hele facader, som du ser det på større bygninger ved motorveje. For at billederne kan stå skarpe og flotte her, er det som ved farver og grafik også vigtigt, at de er i høj opløsning. De skal derfor også leveres i 300 dpi.

Til de store formater af print kan der benyttes lavere opløsninger afhængig af størrelse og betragtningsafstand. Her bedes du henvende dig til os, så vi kan aftale nærmere.

Filtyper

Typen af filen som materialet leveres i, er også afgørende for kvaliteten og printet.
Vi bruger flere filtyper som psd og pdf.

Pdf-filer

Har du en pdf-fil med materialet, skal der ikke være skæremærker eller andre mærker i filen. Derimod skal der laves et tillæg til beskæring og syning som følgende:
I hver side af materialet lægges 20mm til og i top og bund lægges 30mm til.

Åbne filer

For at materialerne kan trykkes, skal filerne være i åben tilstand, så vi kan tilgå dem, og være lavet i Adobe CS pakkerne.

Se også vores mediespecifikation

Brug for rådgivning?

Bliv kontaktet